Hjælp til rengøring på plejecenter i Skive kommune

Når du er beboer på et plejecenter i Skive kommune, kan du få hjælp til at klare rengøring af din lejlighed. Det er vigtigt at du bibeholder dine færdigheder og udnytter dine egne ressourcer. Derfor hjælper vi dig med det du ikke selv kan.

Vi følger Skive kommunes kvalitetsstandard/indsatskatalog, hvor der tilbydes rengøringshjælp hver 14. dag.

Hjælpen vil være følgende:

Stue:                     

  • Aftørring af vandrette flader: Borde, reoler, hylder, vindueskarme og lamper.

  • Støvsugning/ gulvvask.

Køkken:                 

  • Vandrette flader: Bordplade og vindueskarm. Gulvvask.

  • Køkkenlåger ved synligt spild.

  • Køleskab efter behov.

Soveværelse:         

  • Støvsugning/ gulvvask.

  • Aftørring af vandrette flader: Bord, vindueskarm, reol, kommode ol.

  • Skift af sengelinned.

Badeværelse:         

  • Rengøring af håndvask og toilet. Pudse spejl. Vaske gulv.

Hjælpemidler:

  • I samarbejde med din kontaktperson. Efter behov.

Har du et ønske om mere hjælp til rengøring, er din familie eller evt. en privat rengøringshjælp altid velkommen til at støtte dig.

Publiceret 04-07-2016