Døgnets rytme: 

Vi inddeler døgnet i 2 perioder: En vågen og en soveperiode.

Ugens 5 hverdage er aktive dage. Her foregår mange forskellige ting eksempelvis pleje, rengøring og forskellige aktiviteter.

Weekenderne betragtes som stille og rolige dage. Derfor udføres kun den mest nødvendige personlige pleje og nødvendige gøremål.

Bevilling af nødkald

Læs om bevilling af nødkald her

 

Kontaktpersonordningen:

Du får tilknyttet kontaktpersoner. Kontaktpersonerne planlægger sammen med dig, den individuelle pleje, samt den praktiske hjælp.

Der lægges stor vægt på, at personalet giver dig en omsorgsfuld og nærværende pleje. Samtidigt lægges der vægt på din egen omsorg. Sammen har vi fokus på at støtte og styrke de ressourcer du har.

Kontaktpersonen er ansvarlig for at der afholdes indflytningssamtale. Samtalen afholdes inden for de første uger efter du er flyttet ind, når vi har lært hinanden at kende. Du er velkommen til at invitere pårørende med til samtalen.

 

Serviceydelser:

Du kan vælge at købe forskellige serviceydelser så som kost og tøjvask. Når du flytter ind laver vi sammen en administrationsaftale hvoraf det fremkommer hvilke ting du ønsker. Dette opkræves mdr. bagud. Vi anbefaler tilmelding til PBS.

 

Kost:

Kosten består af morgenmad, middagsmad, aftensmad og mellemmåltider. Du kan vælge samtlige måltider eller delvis.

 

Rengøring:

Der bliver gjort rent hver 14. dag, men det påhviler dig selv at sørge for hovedrengøring herunder køle– og fryseskab samt vinduespudsning. Vi beder pårørende og andre besøgende om selv at vaske service m.m. op efter brug, når de har været på besøg.

 

Vask og tøj

Du kan vælge at få vasket tøj hos os, hvis du/din familie ikke vasker selv. I nogle lejligheder er der mulighed for at installere vaskemaskiner og tørretumbler.

Tøjet mærkes inden indflytning, samt løbende når du køber nyt tøj. 

 

Tilbage til "Dit nye hjem"

Publiceret 11-11-2016